Samliv på polsk og dansk

I en af mine indlæg præsenterer jeg en artikel fra 1989 . Fordi kvaliteten af scanningen er dårlig, kan du læse hele teksten her.

Samliv på polsk og dansk

Af Suzanne Tram, Aalborg Stiftstidende, 224. Årgang * NR 19,    Sommer 1989

 

Polak i Vandsyssel har åbnet bureau for polske piger og danske mænd.

– Marlena Sørensen, der blandt andet kom til Danmark for at sikre sin knap fireårige datter et bedre og tryggere liv, end man kan få i Polen.

Vester Hjermitslev: Rødstrømpebevægelsen har ødelagt stort set alt for de danske piger. Og mand. Ligeberettigelses- og frigørelseskravene har gjort de danske kvinder for selvbevidste og selvoptagede. Og spoleret kønnets evne til at give uden først at have helt styr på, hvad de forlanger til gengæld.

Sådan ser Jørgen Uhrenholt Sørensen (46) i Vester Hjermitslev på de danske kvinder. Og med ham mange andre kønsfællerhævder han. Selv har han taget den konsekvens, at han har giftet sig med en polsk pige og hjulpet hende i gang med et kontaktbureau, der hjælper polske piger og danske mænd i forbindelse med hinanden.

Polske piger kan i modsætning til de danske give ømhed, tryghed og trofasthed. De holder ud, når krisen kradser i stedet for blot at stikke af som de fleste danske piger. De er væsentligt kønnere og gør meget mere ud af sig selv og de har ikke noget mod en mand der er 10-15 år ældre end de selv. Og det der med udseendet og en lidt yngre model betyder altså noget for mænd, siger Jørgen Uhrenholt Sørensen.

I august sidste år fik han sin Marlena (36) med til Danmark og i september blev de gift. De to har mødt hinanden gennem et kontaktbureau, hvor Jørgen Uhrenholt Sørensen af flere omgange havde søgt sig en ny dansk kæreste/kone. Uden held. Enten fordi de slet ikke var noget for ham, eller fordi de ikke svarede på hans henvendelser.

Jørgen Uhrenholdt Sørensen vidste fra mange rejser i Polen, at pigerne der havde et andet forhold til mænd, forpligtelser og moralsk ansvar. Og at en dansk mand for mange af dem var mulighed for at slippe for et liv i nød og fattigdom.

Et bedre liv i Danmark

– Det talte også for Marlena. På trods af en høj akademisk uddannelse og et betroet job i statsadministrationen. Ægteskabet med Jørgen Uhrenholt Sørensen gav hende selv udsigten til et materielt og økonomisk mere sikkert liv og bedrede absolut udsigterne for hendes knapt fireårige datter. Marlena hører til den lidt tilbageholdende og generte type, men direkte adspurgt tændes lyset i hendes øjne, når hun forsikrer, at hun primært er her, fordi hun elsker sin mand.

Efter udveksling af nogle breve mellem Vandsyssel og det østlige Polen, tog Jørgen Uhrenholdt Sørensen de 1500 kilometer i bil for at møde den pige, han havde valgt ud efter fotografier. Og det var langt fra kærlighed ved første blik.

Marlena fortalte ærligt, at hun ikke kunne lide mine breve, og vi fik den første middag og den efterfølgende dag til at gå med nærmest at skændes. Men så skete der alligevel noget, og efter et par dage havde vi vedtaget, at vi nu skulle følges ad. I Danmark. Od det krævede nogen omtanke og en del snilde at få det arrangeret. For Marlenas job gjorde, at hun ikke var en af dem, man helst så forlade landet. Men vi skaffede et pas og et visum, fordi vi kendte systemet og folk, der kunne hjælpe, forklarer Jørgen Uhrenholt Sørensen.

Marlena siger ikke så forfærdeligt meget. Men hun smiler en del, som udtryk for, at hun forstår det meste af det, der siges på dansk, men endnu har lidt svært ved at tale sproget. Derfor går hun også i sprogskole hver eneste formiddag. Men i hjemmet nær Ingstrup tales der engelsk. Det er de færreste polakker, der kan det. Marlena kan. Ligesom hun taler flydende russisk. Og hendes lille datter læser fint med pegefingeren i en dansk børnebog, mens hun fortæller historien, som hun tror, den er. På polsk.

Om kort tid skal hun i en dansk børnehave. Og om nogle år i dansk skole. Marlena agter dog at fortsætte med at tale polsk med hende. For også som polak elsker man sit land. Selv om det kan blive for svært at leve der.

På trods af den kendsgerning forsikrer Marlena, at hun ikke hører til blandt de polske piger, der blot vil forsørges. Hun vil gerne arbejde og helst som selvstændig. Derfor kontaktbureau. Der som helt nystartet endnu ikke kaster nogen økonomi af sig men allerede adskillige gange har givet jack-pot i form at formidling af kontakt mellem mennesker, hvor musikken opstod.

Slet ikke hvid slavehandel

– Vi har kontakt til seks polske kontaktbureauer. Og fra deres kartotek af piger vælger vi de bedste ud. De bedste af dem, der ser bedst ud, virker mest velovervejede og seriøse i deres ønske om kontakt og har de bedste uddannelser. De danske mænd, der henvender sig til os, får for gebyret tre adresser og det første brev oversat til polsk. Og det har vist sig at være en god ide. For der er store kulturforskelle mellem danskere og polakker, selv om vi ser meget ens ud.

F.eks. har vi en del landmænd som kunder, og det kræver en del forklaringer at overbevise de polske piger om, at der er himmel til forskel på at være landbokone i Polen og i Danmark, fortæller Jørgen og Marlena. Endnu har det ikke været aktuelt, men er der tilslutning og interesse for det, vil de også arrangere korte rejser for danske mænd, der gerne vil se de polske piger, før de beslutter sig for yderligere kontakt.

Når man er lige ved at sammenligne aktiviteterne i Vester Hjermitslev med salget af kvinder fra Filippinerne eller hvid slavehandel, er Jørgen Sørensen klar med en massiv afvisning.

Polakkerne lever ikke på polsk

– For det første er vi meget bilige, og sælger altså ikke hverken noget eller nogen. For det andet er der tale om voksne polske kvinder, der ved præcist, hvad de gør. Og de danske mænd er oftest nogle, der har fået på det rene med sig selv, at de ikke er gearede til danske kvinders krav og forventninger. Vi hjælper blot parterne i forbindelse med hinanden.

Fungerer kontakten, må parterne umiddelbart gifte sig med hinanden. Det er den hurtigste måde at skaffe de polske piger arbejds- og opholdstilladelse på. Og i Vester Hjermitslev mener parret Sørensen, at der er for mange menneskelige omkostninger forbundet med at søge om asyl. Alligevel har de selv på trods af ægteskabet gjort det. For at sikre Marlena og hendes datter i de to første og kritiske år. Dør Jørgen Sørensen i den periode, skal de to returneres, og det ville være at spille hasard med deres liv og helbred mener de.

Asyl eller ej, vil Marlena og hendes datter først om næsten syv år, når de kan og opnå dansk statsborgerskab, gøre sig håb om at rejse til Polen.

Den kendsgerning garanterer, at de polske piger, der beslutter sig for at rejse hertil og gifte sig, har overvejet nøje, hvad de gør. For de skal have det til at fungere, når først de er her.

Det ved Marlena også. Kontaktbureau er hendes første forsøg på at gøre sig nogenlunde selvstændig og uafhængig økonomisk. Ved siden af det er hun i gang med at tilbyde alle interesserede oversættelse af alle former for korrespondance fra dansk til polsk og russisk. Og på lidt længere sigt skulle det også gerne kunne kaste noget af sig, at hun tilbyder hjælpe som guide rundt i det polske system for virksomheder, der ønsker at handle med Polen.

Foreløbigt lever familien, der også tæller Jørgen Sørensens 10-årige søn, af husherrens invalidepension. Efter polske forhold er det næsten et liv i overflod.

Med en start ved årsskiftet er det svært at spå om, hvad de forskellige tjeneste ydelser kan blive til i penge på længere sigt. Og danske holdninger kan også vise sig at blive stopklods. Marlena og Jørgen Sørensen kan ikke få øje på fordomme mod de polske piger i Danmark.

Men foreløbigt er det kun Stiftstidende, der har villet bringe deres kontaktannonce.

Flere af de største landsdækkende aviser har sagt nej tak. Fordi det står sort på hvidt i annoncen, at det kun handler om kontakt mellem polske piger og danske mænd.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Mænd bag falske profiler vil snyde polske piger

Hej!

Som lovet vil jeg i dag skrive videre om de falske profiler.

Denne gang om profiler, der overraskede mig fuldstændig, fordi de var rettet mod polske piger. Jeg troede aldrig, at piger fra Østeuropa, som jo stadig er kendt for at have økonomiske problemer – især nu under den globale finanskrise -, ville blive udsat for bedrageri.

En amerikaner i Nigeria
For nogle måneder siden oprettede en mand fra USA en profil under navnet “ellsworthman.” I teksten skrev han, at han havde polsk nationalitet, var 49 år gammel og enkemand. Navnet på byen, han kom fra, passede med postnummeret (jeg tjekkede på Google). Han var bygningsingeniør uden børn og talte ikke polsk, fordi han efter eget udsagn ikke havde haft mulighed for at lære det i USA.

Han tilføjede et sødt billede og betalte for medlemskabet. En sympatisk mand, men ikke ligefrem nogen fotomodel, så derfor vakte han slet ikke min mistanke.

ellsworthman

ellsworthman

Jeg var glad på pigernes vegne, i hvert fald dem, der havde lyst til at finde oversøiske venner.

Trods alt var han ikke den første amerikaner på Meetpol.

Desværre varede min glæde ikke ret længe. Efter et par måneder fik jeg en mail fra en pige, der kom i kontakt med manden.

De udvekslede hurtigt private e-mailadresser og begyndte at skrive sammen.

Hun sendte mig alle de mails, hun havde fået af ham – 10 stykker. I begyndelsen skrev han utrolig meget om sine følelser til hende og eller det sædvanlige: Om sine drømme, sit arbejde i USA som ingeniør, sine planer… I en mail skrev han om et nyt arbejde, han havde fået i Nigeria, hvor han sammen med sine ansatte skulle bygge noget stort og komplekst. Så var der breve om forberedelser til rejsen, snak om en bank i Nigeria og håb om, at alt ville gå , som det skulle.

Desværre gik ikke alt, som det skulle. Det viste sig, at banken ikke ville udbetale pengene efter mandens ankomst til Nigeria. Hvorfor? Der kom en lang forklaring, som jeg ikke havde lyst til at læse. Manden var tydeligvis en bedrager.

Til sidst bad manden pigen om at sende 350 euro til hans bankkonto i Nigeria for at redde ham fra en uventet nødssituation – i kærlighedens navn.

Hvor frækt af ham og hvor synd for kvinden, som troede på alt, hvad han skrev de første par måneder (indtil advarselslamperne begyndte at blinke i de sidste mails) .

Eksperterne
Melder man sig ind på en stor datingside, fx meetic.com, bliver man lynhurtig kontaktet af mænd, der gemmer sig bag falske profiler. De vil som regel chatte.

Det gør kontakten hurtigere. De må være eksperter, der meget hurtigt kan gennemskue et potentielt offer. De skriver meget om følelser, drømme, familien og den slags; ting, de tror, kvinden vil høre, og de tager sjældent fejl. Sådan starter de deres rejse til pengeoverførslen.

Jeg ved ikke, hvor mange kvinder der hopper på deres eventyrlige historier, men der må være nogen, der gør det, siden de bliver ved med at dyrke deres “forretning”på den måde.

marktaylor1

marktaylor1

Her en anden falsk profil af en “englænder”. Profilen findes stadig på min side for at advare pigerne. Mænderne på billederne er sandsynligvis helt uskyldige, og de ved intet om, at deres billeder er blevet “lånt” fra internettet af en bedrager.

marktaylor2
marktaylor2

 

 

 

 

 

 

Det er ikke kun forsøget på svindel, der gør mig sur, men tidsspildet. Hvor meget tid og energi har pigerne ikke spildt på bedrageren. De stærke og smukke følelser, som de havde for mændene på billederne, skulle erstattes med dyb skuffelse. Er det ikke synd for alle de mennesker, der hele tiden bliver skuffet på denne ufølsom måde ?

Hele sit voksne liv bliver man desillusioneret lidt efter lidt: Først at Julemanden ikke findes, bagefter at skønhed ikke kommer indefra, og til sidst at din far ikke er din rigtige far… Nå nej, måske ikke😉

Heldigvis er det ikke så slemt, fordi de polske piger er fornuftige, men lidt sur kan man da godt blive.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Meetpols historie – en artikel fra sommeren ’89

Jeg beklager kvaliteten af scanningen, men avisen er trods alt mere end 20 år gammel.

Emnet er dog stadig aktuelt, og intet har ændret sig ved den polske mentalitet. De økonomiske forhold i Polen er væsentligt bedre end dengang, men for polske piger har følelser stadig højeste prioritet uanset hvad.

Artiklen fra sommer 1989 Aalborg Stiftstidende "Samliv på polsk" (1)

Artiklen fra sommeren 1989 i Aalborg Stiftstidende: "Samliv på polsk" (side 1)

Artiklen fra sommer 1989 Aalborg Stiftstidende "Samliv på polsk"

Side 2

Artiklen fra sommer 1989 Aalborg Stiftstidende "Samliv på polsk" (3)

Side 3

Artiklen fra sommer 1989 Aalborg Stiftstidende "Samliv på polsk" (4)

Side 4

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Falske profiler

Hej!

Som I kan læse i min profil,  ejer jeg en datingside til danske mænd og polske piger.

I dag vil jeg skrive lidt om falske profiler.

Da jeg startede mit kontaktbureau, havde jeg ikke stor erfaring, men jeg prøvede at gøre mit bedste.  En dag ringede en mand til mig og spurgte, hvad jeg mente om en af pigerne på min side. Hun var en velskabt, smuk ung pige med langt blondt hår og blå øjne – en pige, man kunne forelske sig med det samme.

Ud fra hendes profil kunne man læse, at hun boede i USA, var russer og arbejdede i en bank – en flot karriere for en 20-årig pige. Men det viste sig, ud fra mandens fortælling, at hun på en eller anden underlig måde var havnet tilbage i Rusland.  Manden skrev med hende i et par måneder, snakkede med hende over mobilen og kunne ikke vente med at møde hende.

Den falske profil "babe4you"

Manden overførte 5000 kr (!) til pigens konto i Rusland, så hun kunne købe en flybillet og besøge ham i Danmark. Han ringede til mig den dag, hun skulle lande i København, fordi det viste sig, at det flynummer, hun gav ham, ikke eksisterede.

Et par dage forinden havde jeg fået en mail fra en anden mand, som havde delt sin tvivl med mig angående den samme pige. Hun bad ham nemlig også om at sende penge til en flyrejse. Jeg ændrede koden til pigens profil og loggede på.

Hun havde sendte mails til over 300 mænd! Alle fik hendes e-mail adresse, som hed noget i stil med babe4you eller love4ever på Yahoo Mail.

Jeg ringede til den første mand, der stadig ventede på pigens ankomst, og fortalte, at hun var en bedrager. Jeg var ked af det og fortælte ham om hendes korrespondance med 300 andre mænd.

“Nej!” svarede han.

“Hun er OK! Hun har lige ringet til mig fra den russiske lufthavn. Der manglede nogle dokumenter, så derfor kunne hun ikke tage af sted. Hun skal skaffe en tilladelse fra den russiske ambassade. Jeg skal sende hende 3000 kr, og så er alt i orden ”

“Nej!” sagde jeg. “Hun er en bedrager. Du skal ikke sende hende flere penge.”

“Jeg har lige snakket med hende. Hun er OK,” sagde han og lagde på.

Jeg hørte ikke fra manden igen.

Her er en anden falsk profil med det smukke navn ‘Vikiorchid’. Hvem kan modstå sådan et kønt og uskyldigt ansigt?  Man kan stadig finde profilen på min side for at advare dem, der har været i kontakt med denne person (som ikke nødvendigvis er en pige) om ikke at overføre penge til personens konto. Billedet er muligvis “lånt” fra internettet.

En anden eksempel på en falsk profil med et sødt navn Miss_Fatou. Hun skriver på engelsk, da hun “selvfølgelig” kommer fra USA:
Miss_Fatou

Miss_Fatou

Hi everyone!
My name’s Fatou , though everyone calls me Fatu
I love traveling and taking photos of everything I can, especially of happy kids and nature.
One of the things I’d like to do in this life is traveling around the world and knowing a lot of languages and cultures, I’m always searching new things to do and learn.

 

I dag har jeg en spam-funktion, som sender mig en melding, hvis et medlem sender flereend tre mails på en gang. Desuden har mange års erfaring og derfor nemt ved at genkende falske profiler, som jeg sletter med det samme.

Alligevel blev jeg meget overrasket for to dage siden, hvor en usædvanlig profil viste sig at være falsk – men den historie vil jeg fortælle i mit næste indlæg.

Udgivet i Uncategorized | 4 kommentarer